Indledning

Hollufgård hovedgård trækker lighedstegn med et lille slot, men er en gammel herregård, som kan føres tilbage til 1487. I dag bruges bygningerne af virksomheder, som har god udsigt til områdets rige og sprudlende naturvækst.

Foto: Erik Lange

Beskrivelse af området

Området omkring Hollufgård er på ca. 150 ha og består af en række forskellige naturtyper eller biotoper, såsom løv og nåleskove, enge / overdrev, og så løber Lindved Å tæt forbi både Glisholm Sø, og en lille vandmøllesø, som ligger ved naturskolen. Også to engsøer og et større parkområde hører sig til, hvor sneglehøjen står rank, med sine højtidelige lindetræer på toppen, for enden af den spiralsti, som tydeligt træder frem med bakkens store sten, som viser vejen op, kringlet rundt om den lille, runde bakke. Fra toppen af højen kan man skue hen over kulturhaven med enkelte af skovens kunstværker, og få et dejligt overblik over området. Dele af skoven er tæt bevokset med liv på de mange gamle væltede stammer i den sumpede skovbund. Det er tydeligt, at de væltede træstammer tiltrækker en mangfoldighed af svampe, mosser og insekter, som nyder godt af-, og lever af det rådnende træ. På engen i den østlige del af Hollufgård går der, i sommerhalvåret, kødkvæg, som græsser i nærheden af et par engsøer, som i de tørre somre kan svinde ind til bare at være et fugtigt område. Inde midt i skoven ligger ligeledes et større overdrev, der om sommeren giver græs til en flok kvæg. Da der er mange forskellige naturtyper, finder man også en meget stor artsrigdom.

Foto: Erik Lange

Naturen

Foråret viser sig nu i slutningen af marts med mange forskellige forårsbebudere. Den hvide anemone er begyndt at blomstre sammen med vorterod og almindelig guldstjerne. I de små rislende bække ved åen, står engkappeleje, med sine brede grønne blade, og er begyndt at blomstre med sin klare, gule farve. Også mælkebøtten, som er vigtig for nogle af de tidlige vilde bier, - er begyndt at blomstre. Det mangfoldige udbud af vilde urter er med til at styrke biodiversiteten, ved blandt andet at være værtsplanter for et utal af insekter, bl.a. sommerfugle. En enkelt nældens takvinge flakser allerede rundt efter en mage eller et par brændenælder, som kan huse dens æg, efter solen et øjeblik har opvarmet dens vintergemmested som kan være kvas eller en brændestak.

Bemærk gerne de store områder med det, ellers ikke så almindelige, stedsegrønne skavgræs, der svajer i vinden, som er en art padderok, der vokser i tæpper i bunden af den fugtige skov.

Flere sangfugle er i fuld gang med at tilkalde en mage og hævde sit territorium. Sanglærken står næsten stille i sangflugten på svirrende vinger med udbredt hale, mens dens triller lyder over de store enge og ager. Gransangeren gentagende kvidrer tjip-tjap-tjip-tjip-tjap, mens den uroligt hopper fra gren til gren mellem løvtræerne. Også sangdroslen er ankommet, og den fløjter ofte i halve timer fra et højt nåletræ i skoven eller i parken. Derudover synger spætmejse, træløber, sumpmejse, musvit, bogfinke, gærdesmutte, rødhals og solsort og de danner et flerstemmigt kor, som synger om forårets komme og det liv, som så småt breder sig i de lysegrønne- og andre fine farver.

Af lidt større fugle dominerer rågerne i en stor koloni på flere hundreder reder i nogle af de høje bøgetræer, der vender ud mod engen. Højlydt og opmærksomhedskrævende har rågerne fuld gang i årets redebygning og parring. Desuden kan man være så heldig at se ravn, musvåge, tårnfalk og grønspætte og ude på søerne ligger (ofte parvis) knopsvane, grågås, gråand, toppet lappedykker og blishøne og svømmer rundt side om side. På de tre øer af småsten ude i Glisholm sø, har hættemåger etableret en koloni. Fiskehejren står helt stille langs søbredden og i åen for at overraske fisk eller frø før den majestætisk flyver over engen.

Det sorte egern kommer også hoppende fra tid til anden, og hvis man er hurtig, kan man nå at få et ordentligt blik på den, mens den springer fra træ til træ og legende klatrer op og ned af stammerne i området. Af og til stopper den op for nysgerrigt at studere de forbipasserende. Er man heldig, når man også at få et glimt af en hare eller en ræv på flugt fra fremmede der forstyrrer freden.

Der er masser at se og opleve for ung og gammel, terrænet er fint på de fleste af stierne, især omkring Glisholm sø, og på de brede skovstier.