Indledning

Odense Fjord havde i 1800-tallet mange lavvandede områder og strandenge med store bestande af vade- og andre kystfugle. Fra midten af 1800-tallet og op i 1900-tallet foregik der store landvindinger, som fjernede levegrundlaget for mange af disse fugle. Der er i de senere år blevet større opmærksomhed på at genoprette strandengene, og nogle projekter er påbegyndt. Et af disse er Småstenskrog ved Seden Strand, som blev genoprettet i 2020. Genopretningen var en del af et kystbeskyttelsesprojekt, som skulle sikre Seden Strandby mod oversvømmelse østfra ved stigende vandstande, og er et forbilledligt eksempel på, at beskyttelse imod oversvømmelse og naturgenopretning kan gå hånd i hånd.

Figur 1. Den sydlige del af Seden Strand ved Småstenskrog. Kilde: www.grundkortfyn.dk

Beskrivelse af Småstenskrog og dets biologiske værdier

Småstenskrog ligger lige nord for landsbyen Seden Strandby i sydøstenden af Seden Strand. Det var tidligere et af Odense Fjords vigtigste yngleområder for vadefuglene rødben og vibe. Det er i dag et strandengsområde på 25 hektar (Figur 1). Før den nylige naturgenopretning, var kun ¼ af området strandeng, mens resten var ferske enge, da en række sommerdiger hindrede fjordens vand i at oversvømme engene. I områdets nordlige del løb et vandløb ud og det var delvis beplantet med remiser og levende hegn. I den nordvestlige del ligger et mindre antal hytter, som især tidligere blev brugt at strandjægere.

Før genopretningen af området var bestandene af vadefugle næsten helt forsvundet. Det skyldes med stor sandsynlighed tilstedeværelse af ynglende ræve, som hver nat patruljerede i engene, så ingen vadefugl turde slå sig ned og yngle. Udover de få vadefugle der er tilbage, er den smukke sydlige blåhals indvandret som ynglefugl. Derudover yngler rørspurv, rørsanger, engpiber og sanglærke. I træktiden besøger flokke af grågæs og bramgæs engene. Sommetider er der tusindvis af bramgæs. Derudover ses viber og hættemåger i mængder.

Genopretning i 2020

I 2020 blev området genoprettet. Det foregik ved, at sommerdigerne blev fjernet. Derved fik Fjordens vand adgang til at overskylle engene flere gange om året med saltvand. Engene blev nu ”rigtige’” salte strandenge. For at beskytte de bagvedliggende bebyggelser (f.eks. Søbjerggård) mod oversvømmelser fra fjorden og ikke mindst at beskytte Seden Strandby mod oversvømmelser ad denne ”bagdør”, blev der opført et større, tilbagetrukket diger.
Området er nu én stor strandeng med et gennemgående vandløb, der altså tidligere gik i periferien af området. Desuden er der gravet en mindre sø. De levende hegn og remiserne blev fjernet ved genopretningen. Trævækst har ikke noget at gøre i enge, da de er ynglested for kragefugle, som stjæler de jordrugende fugles æg.

Figur 2. Den nordvestlige del af Småstenskrog i januar 2023 med det tilgroede, ikke afgræssede område. Foto: Kurt Due Johansen.

Manglende naturpleje og andre udfordringer

Dele af området har naturpleje i form af hestegræsning, mens den nordvestlige del får lov til at passe sig selv. Dette betyder, at området er groet til med Tagrør (Figur 2), hvilket er meget skadeligt for de ynglende vadefugle.

Lodsejeren vil desværre ikke afgræsse den nordvestlige del af engene, hvorved det bedste ynglested for vadefugle er forsvundet.

Det er derfor vigtigt, at afgræsningen genoptages snarest.

Da vandløbet ved den nylige genopretning er ført ind gennem engene, sker der en hurtigere dræning, så området tørrer langt hurtigere ud, end tidligere. Dermed får engene mere karakter af overdrev end våde strandenge.

Denne uhensigtsmæssige placering af vandløbet bør snarest rettes, f.eks. ved at lave en lav vold til forhindring af dræning på sydsiden af vandløbet.

Vil du besøge området?

Der er adgang til Småstenskrog fra fjordkysten af Seden Strandby, hvor du kan gå langs kysten til den nordlige del af området. Du bør ikke gå ind i området, da du derved skræmmer fuglene.

Fugleskjul

Odense Kommune har planer om at indrette et fugleskjul i periferien af området, så man kan se fuglene tæt på uden at forstyrre dem.