DN Odense klager over afgørelse om nedlæggelse af sø

Danmarks Naturfredningsforening vil sikre grønne åndehuller i nyt byområde

 Derfor har foreningen valgt at klage over Odense Kommunes dispensation til nedlæggelse af søen på det nye byområde Viva-grunden.

Det nye byområde ved Vivagrunden har potentiale til at bidrage til mere natur i Odense. Derfor er det ærgerligt, at Odense Kommune nu lægger op til at nedlægge den eksisterende sø på grunden, på trods af at 2 ud af 3 forslag i den indledende arkitektkonkurrence havde indarbejdet en sø i planerne for området.

 Beslutningen har nu fået Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Odense til at indsende en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over beslutningen.

• En sø i området vil være et åndehul, som kan nydes af beboerne og byens borgere, og som øger bydelens værdi. Det er også noget som fx Odenses Arkitekturråd har peget på, så derfor syntes vi, at det er rigtig ærgerligt, at Odense Kommune ikke vælger en løsning, hvor man bibeholder søen, siger formand for DN Odense Kjeld Sandby Hansen.

 Han understreger, at søen sagtens kan ændres, så den passer bedre ind i området, og bliver bedre for både planter, dyr og naboer.

• Se bare på grusgravssøerne, f.eks. i Tarup-Davinde. De er også opstået kunstigt, men er blevet udformet til meget fin natur, som mange har glæde af. Men naturen bør ikke blot være noget, man kører ud af byerne for at opleve. Naturen skal ind i byerne. Der hvor vi bor, siger Kjeld Sandby Hansen.

Det nu op til Miljø- og Fødevare- klagenævnet at tage stilling til, om den fjernelse af søen, som kommunen har givet tilladelse til, er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. Kjeld Sandby Hansen understreger at klagen er absolut sidste udvej, da foreningen fra start har ønsket at gå i dialog med kommunen for at undersøge, hvordan de eksisterende naturværdier, dvs. søen, kan indpasses i området. Dette ønske er ikke blevet imødekommet. 

• DN har aldrig ønsket en klagesag, men vi vurderer, at vi kan vinde den. Vi vil dog fortsat meget gerne indgå i en dialog med projektudvikler Enggaard og kommunen om, hvordan søen kan passes ind i området. Vi håber på, at der kan findes en løsning, der også tilgodeser den eksisterende natur, og i så fald er vi villige til at trække klagen tilbage, siger Kjeld Sandby Hansen.

 En løsning på udfordringen med at skabe natur på grunden kunne fx tage udgangspunkt i det oplæg som Odense Kommunens egne rådgivere, Arkitekturrådet, har foreslået.  I rådets anbefaling fra 22. november 2022 fremhæver de søen som noget særligt og kommer med forslag til, hvordan den kan integreres i den kommende planlægning. DN er enige i Arkitekturrådets anbefalinger.

 Kontakt: Kjeld Sandby Hansen, mobil 40407843, mail kjeld.sandby@hotmail.com

Dato: 9. maj 2023

 Til: Miljø- og Fødevareklagenævn

Klage over Odense Kommunes afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til nedlæggelse af vandhul på matr.nr. 2271p Odense Bygrunde

Odense Kommune har den 12. april 2023 truffet afgørelse om dispensation fra

naturbeskyttelseslovens § 3 til nedlæggelse af en sø på matr.nr. 2271 Odense Bygrunde.

Afgørelsen er særligt begrundet i at ansøger fortsat har en forventning om realisering af

byggeprojekter til fremme af Odenses byudvikling.

 Danmarks Naturfredningsforening (DN) klager over afgørelsen med baggrund i følgende;

1. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation.
2. Der er ikke tale om naturforbedrende tiltag men derimod nedlæggelse af et levested/voksested for en række arter.
3. Ansøger har ikke en berettiget forventning om at kunne nedlægge søen for at opføre byggeri.
4. Der er stillet vilkår om erstatningsnatur, og der er indgået af tale mellem entreprenør og kommune om placering af erstatningsnatur, men aftalen kan bortfalde.
5. Erstatningsnaturen skal først være etableret 1,5 år efter nedlæggelsen af søen på VIVA-grunden er igangsat.
6. Søen er over 500 m² og derfor ikke omfattet af den lempeligere dispensationspraksis, der gælder for småsøer og vandhuller under 500 m².
7. Søen har rekreativ værdi.
8. Det ansøgte har alene til formål at tilgodese almindelige økonomiske hensyn.

 Baggrund

 Ansøgers ønsker om bebyggelse er ikke i overensstemmelse med den gældende

lokalplan. I stedet for et regionalt detailhandelscenter (nugældende lokalplan nr. 0-683 fra 2008 med tillæg fra 2012), ønsker ansøger at etablere et større boligområde.

Dette betyder, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for boliger, som er helt uafhængig af tidligere planer.

 En vigtig del af processen med at udarbejdet en ny lokalplan er den lovpligtige offentlige høringsproces, hvor borgerne skal inddrages. Med dispensationen til at nedlægge søen har Odense Kommune foruddiskonteret planlægningen og kortsluttet den demokratiske proces. En boliglokalplan skal indeholde friarealer til de kommende beboere, og det ville være naturligt at lade søen indgå som en del af disse friarealer. Dette vil imidlertid ikke kunne indgå som en mulighed under den offentlig høring, når der er givet dispensation til nedlæggelse af søen, inden planlægningen er påbegyndt.

 Ansøger indhentede tre projektforslag, hvoraf to ud af de tre viste, hvordan søen i en tilpasset form kunne integreres i en kommende bebyggelse. Ansøger valgte imidlertid at gå videre med det forslag, der ikke indeholder en sø.

Naturbeskyttelseslovens § 3

Naturbeskyttelseslovens § 3 er en forbudsbestemmelse, som siger, at der ikke må

foretages tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. I særlige tilfælde kan

kommunalbestyrelsen gøre undtagelse fra bestemmelsen, jf. lovens § 65, stk. 2.

 Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at:

 der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til

foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er

væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som

sådanne, idet reglerne under et er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at

de beskyttede naturtyper opretholdes. Det er således ikke nok, at der er påvist en

væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse i, at et indgreb finder

sted. Der må tillige enten være tale om et område, som ud fra fredningsmæssige hensyn

vurderes som uden særlig interesse, for at man eventuelt kan acceptere, at der sker

indgreb i dets tilstand, eller at det påtænkte indgreb i sig selv, ikke skønnes at medføre

nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. En særlig omstændighed, der kan

begrunde dispensation, kan være at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion.

I nogle tilfælde kan en væsentlig samfundsmæssig interesse, som f .eks. større

infrastrukturprojekter, også begrunde en dispensation, jf. Vejledning til

naturbeskyttelseslovens § 3.

Ad 1)

Efter DN’s opfattelse foreligger der ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en

dispensation til nedlæggelse af søen på matr.nr. 2271p Odense Bygrunde, da der

hverken er tale om en væsentlig samfundsmæssig interesse eller et naturforbedrende

tiltag.

 Ansøger ønsker søen nedlagt for at kunne opføre boliger på arealet. Uanset at der er tale om bebyggelse på en matrikel i Odense, er bebyggelse efter DN’s opfattelse ikke en væsentlig samfundsmæssig interesse. Derudover er der tale om ødelæggelse af et levested for en række arter, herunder tre arter af guldsmede.

Ad 2 og 3)

Ejeren af matriklen fik i 2016 dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til

nedlæggelse af søen. Da dispensationen ikke var udnyttet inden for tre år, bortfaldt den.

At ejer ikke udnyttede en gældende dispensation kan efter DN’s opfattelse ikke begrunde

en ny dispensation. Naturen er dynamisk, og i løbet af den tid, der er gået fra søen er

opstået, er der gradvis registreret flere arter af dyr og planter i tilknytning til søen. DN

er derfor ikke enig i Odense Kommunens vurdering af, at søen ikke kan få en høj

biologisk betydning for kommunens grønne korridorer. Tværtimod vidner den

klarvandede sø domineret af vandplanter, særligt Aks-tusindblad om, at søen er en

vigtig lokalitet for en række arter, jf. Rambølls besigtigelse 31. august 2021 og WSP’s besigtigelse af 23. juni 2022, hvilket måske endda netop skyldes dens placering som en ”ø” midt i byen. Dertil kommer, at Odense Kommune i afgørelsen fra 2016 beskrev, at ”Det er Odense Kommunes vurdering at der er etableret et naturligt dyre- og planteliv i vandhullerne, men at de endnu ikke har høj biologisk betydning for området grundet deres forholdsvis korte

liggetid”. Ejer og ansøger må derfor være vidende om, at søen med tiden må forventes at udvikle sig yderligere til en sø med bedre naturkvalitet. På den baggrund er det DNs opfattelse, at ansøger ikke kan have en berettiget forventning om at kunne nedlægge søen for at bebygge arealet.

 Odense Kommune begrunder sin afgørelse i ansøgers forventning om at kunne realisere

byggeprojekter til fremme af Odenses byudvikling og henviser til en naturklagenævnsafgørelse (MAD1998.1507). I denne sag er der imidlertid tale om en eksisterende lokalplan, hvor der tillige er meddelt en byggetilladelse. DN ser dermed plangrundlaget i de to sager som væsensforskellige. Ansøger i nærværende sag etablerer ikke et detailhandelscenter, som lokalplanlagt, men en boligbebyggelse, som, ansøger må vide, kræver ny lokalplan, der bl.a. skal indeholde friarealer til de kommende beboere.

 En bevarelse af søen er ikke uforeneligt med ansøgers ønske om en bymæssig boligbebyggelse.

Ad 4 og 5)

Odense Kommune har stillet vilkår om etablering af erstatningsnatur i forholdet 1:2,

således, at der skal etableres minimum 5.200 m² ny natur i form af et eller flere

vandhuller. Kommunen og ejerens entreprenør har indgået en aftale om etablering af

erstatningsnaturen på Odense Kommunes areal, og der er konkret peget på et areal små

10 km nordøst for den eksisterende sø. Imidlertid fremgår det af aftalens § 1.3, at

”såfremt A. Enggaard finder at arealet er uegnet til anvendelsen, bortfalder nærværende

aftale i sin helhed og A. Enggaards mulighed for at anvende arealet til

erstatningsvandhuller bortfalder”, og ”…Odense Kommune er ikke forpligtet til at finde et

nyt areal uanset årsagen til, at arealet ikke kan anvendes til erstatningsvandhullerne”.

DN mener ikke, at der reelt er tale om erstatningsnatur, når erstatningsnaturen ikke

placeres i nærheden af den eksisterende sø. Samtidig stiller kommunen vilkår om, at

erstatningsnaturen skal være etableret senest 1,5 år efter nedlæggelsen af vandhullet på

matr.nr. 2271p er igangsat. Reelt set er der altså ikke fundet en placering til

erstatningsnaturen, og det er usikkert, hvordan kommunen vil sikre, at etablering af

erstatningsnaturen gennemføres. En afgørelse om erstatningsnatur kan efter DNs

opfattelse ikke hvile på et så usikkert grundlag.

 Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det følger af lovbemærkningerne, at etablering af erstatningsnatur almindeligvis ikke udgør et forhold, der i sig selv kan føre til, at der gives en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, som der i øvrigt ikke er grundlag for.

Ad 6)

Det følger af Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3, at der med hensyn til småsøer

og vandhuller på under 500 m² i byzone i almindelighed forudsættes en lempelig

dispensationspraksis. Søen på matr.nr. 2271p er på grund af sin størrelse på 2600 m², men også på grund af dens rekreative betydning, ikke omfattet af den lempelige dispensationspraksis.

Ad 7)

Flere borgere i nærområdet omkring søen har i pressen fremhævet, at de nyder naturen,

og det åndehul, som søen skaber, jvf. bl.a. Fyens Stiftstidende den 25. marts 2022.

Søen har altså en rekreativ værdi.

 Arkitekturrådet, et rådgivende organ for Odense Kommune, har fremhævet, at den selvskabte sø "med tilhørende flora og fauna, er det eneste naturelement på stedet og et sjældent element i bymæssig sammenhæng", hvorfor søen bør integreres i bykvarteret - som delelement i en "grøn port" ind til bykvarteret. (Arkitekturrådets møde 22. november 2022, odense.dk).

 DN mener, at det bør tillægges værdi, at søen med dens placering, vil få stor rekreativ værdi for byens borgere, når området er færdigudbygget, og at denne rekreative værdi, på lige linje med naturbeskyttelse, er en del af naturbeskyttelseslovens formål.

Ad 8)

Det følger af Vejledning til naturbeskyttelseslovens § 3, med henvisning til

MAD2004.196, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives

dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når

ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende

naturtyper som sådanne. Det er således ikke nok, at der er påvist en

økonomisk interesse. Det er DN’s opfattelse, at der i nærværende sag alene er tale om

almindelige økonomiske interesser.

 På baggrund af ovenstående er det DN’s opfattelse, at der ikke kan meddeles

dispensation til nedlæggelse af søen, og DN anmoder Miljø- og Fødevareklagenævnet om

at ændre Odense Kommunes dispensation til et afslag.

Med venlig hilsen,

På vegne af DN Odense

Kjeld Sandby Hansen, formand