Grøn trepart

Danmarks Naturfredningsforening (DN) indgår i en ”Grøn Trepartsaftale” med danske kommuner og Landbrug og Fødevarer. Formanden for DN Odense, Kjeld Sandby Hansen, sidder i den lokale trepart for Odense Fjord. Denne omfatter arealet på kortet til højre.

Opgaven for treparten er omlægge landbrugsarealer til vådområder og natur. Dette sker for at mindske kvælstofafstrømningen til Odense Fjord, mindske klimabelastningen fra dyrkede lavbundsområder, lave mere skov og etablere større og bedre natur. Kvælstoftilførslen fra dette opland er i dag på omkring 1.400 tons om året. Målet er at reducere tilførslen med 425 tons ved omlægning af landbrugsjord til natur og skov.

Omlægningsplanen for Odense Fjord blev vedtaget i 2025, og indeholder i alt 620 projekter med et samlet areal på 17.000 ha (170 km2) og en forventet reduktion af kvælstoftilførslen på op mod 800 tons, hvis alle projekter bliver gennemført. Det er 375 tons mere end krævet, men da omlægningen hviler på frivillighed, forventes det ikke, at alle projekter bliver gennemført. Forskellige tilskudsordninger og opkøbsmuligheder skal gøre det attraktivt for lodsejeren at deltage i omlægningen. Af de 17.000 ha er 5479 ha udpeget til skov, som også har til formål at beskytte drikkevand, og flere skovarealer vil følge i de kommende år.

Udpegede arealer i Grøn Trepart i Odense Kommune (kilde: Kommunens kortinfo).

Omlægningsplanen skal også skabe mere, bedre og mere sammenhængende natur. Denne opgave har DN særligt fokus på, og derfor er vi meget glade for, at der er udpeget flere større områder i oplandet med potentiale for sammenhængende natur. Etablering af natur i disse områder vil samtidig medvirke til at beskytte grundvandet, mindske kvælstoftilførslen til Odense Fjord og mindske CO2 afgivelsen til atmosfæren.

De øvrige projekttyper i planen er:

Kvælstofvådområder: Områder, hvor kvælstofholdigt drænvand fra landbrugsområder ledes igennem lavtliggende områder, hvor kvælstof omsættes, så det ikke løber ud i fjorden.

Lavbundsområder: Lavtliggende områder med meget tørv. Når disse dyrkes, omsættes tørven, og der frigives CO2, som bidrager til klodens opvarmning. Derfor er det vigtigt at stoppe dyrkningen af disse områder, som i stedet kan blive til naturområder.

Skovrejsning: Ved at plante skov på landbrugsjord, mindskes udvaskningen af kvælstof og skoven optager CO2. Herved kan skovrejsning beskytte sårbare grundvandsforekomster. Der skal etableres både produktionsskov og urørt skov, og urørt skov vil være en vigtig del af naturområder.

Ekstensivering: Landbrugsjorden lægges ud i græs, der hverken sprøjtes eller gødes.

Næste skridt
Den godkendte omlægningsplan forhandles nu mellem kommunerne og lodsejerne med henblik på at føre de planlagte projekter ud i livet. Dette er et stort arbejde, som forventes at tage flere år. For kvælstof og lavbund skal det være gennemført i 2030, for skovrejsning i 2045.

DN arbejder især for at få mest mulig natur ind i planerne, og at der anlægges urørt skov der, hvor det giver mest værdi for den samlede natur og biodiversitet.

Vil du vide mere?
Du kan se de konkrete projekter i omlægningsplanerne på hjemmesiden MARS (Multifunktionel Arealregistrering) på dette link: https://mars.sgav.dk/ . Her kan du på den fane, der hedder Status, følge udviklingen i projekterne for kvælstofreduktion, lavbundsindsatser og skovrejsning.

Ønsker du at vide mere om Grøn Trepart for Odense Fjord og DN Odenses rolle, kan du skrive til DN Odenses mailadresse: odense@dn.dk.